Debatten om Thorborgs AI-bog overser den gode nyhed

En tom stol med en pelskappe foran en studiemikrofon, og en åben bog, hvorfra en lydbølge stiger op mod mikrofonen

6,4 millioner afspilninger og ingen sanger

Sangen »Mama, Don't Close Your Eyes« har 6,4 millioner afspilninger på Spotify, da jeg kigger i dag. Kunstneren hedder Bjorn Bonebreaker og har 750.000 månedlige lyttere. Spotify har selv markeret profilen som en sandsynlig AI-persona, og ingen har stået frem som sangeren.

I sidste uge sad iværksætter Martin Thorborg og kulturminister Zenia Stampe i Debatten på DR og skændtes om, hvorvidt en bog lavet med AI er forfatterens eget arbejde. Diskussionen endte med at handle om tone. Det er ærgerligt, for debatten skød efter den forkerte. Thorborgs bog er den gode nyhed. Det er sangen, der burde bekymre os.

Hvad skete der i Debatten?

Martin Thorborg, kendt fra Jubii og Dinero, har netop udgivet selvbiografien »Hvad man ikke har i hovedet…« på sit eget forlag. Han har selv beskrevet, hvordan den blev lavet. Han indtalte 25 timers noter om sit liv, brugte omkring 300 timer på arbejdet og lod to AI-redaktører skiftes til at finde fejl i de cirka 96.000 ord. Lydbogen er læst op af en AI-klon af hans stemme.

Det var udgangspunktet, da han mødte Zenia Stampe i Debatten. »Det er jo ikke din genialitet, der gør, at du kan skrive en bog på en måned,« sagde ministeren. Hun mente, at højst en tyvendedel af teksten var hans egen. Thorborg svarede, at AI'en er trænet på hans fem tidligere bøger, to af dem udgivet på Gyldendal.

Debatten blev hidsig, og bagefter handlede det mest om, hvem der afbrød hvem. Stampe forsvarede sig på LinkedIn, og Thorborg kaldte hendes opslag »årets vildeste udtalelse«. I mandags lagde ministeren en AI-genereret video på Facebook, hvor hun selv bliver ydmyget. Hun siger, at den handler om deepfakes. Thorborg opfatter den som en stikpille. Begge har siden sagt ja til at mødes over en kop kaffe.

Sangen, ingen ved, hvem der synger

Bjorn Bonebreaker dukkede op på YouTube i foråret med vikingeinspireret musik. Gennembruddet kom med »Mama, Don't Close Your Eyes« i september. Sangen er gået viralt på Instagram og TikTok, og i kommentarerne under videoen skriver folk om mødre, de har mistet.

Det er Spotify og Deezer, der har sat AI-mærkaterne på, ikke kunstneren selv. Ifølge en gennemgang af kanalen i oktober nævner ingen af dens videobeskrivelser AI. Apple Music angiver én person som sangskriver og producer, men ingen har kunnet bekræfte, hvem det er.

Min ærlige vurdering er, at det er et usædvanligt stærkt stykke musik, der fanger dybe følelser. Teksten hører til i den øverste liga af sangskrivning, og skiftene i stemmen ligger tæt på det, en menneskelig sanger kan.

Vi må indrømme, at AI kan gøre arbejdet

Man kan mene meget om begge historier, men én ting er svær at komme udenom. AI kan i dag lave arbejde, som indtil for nylig krævede et menneske. Og det er ikke kun hurtigt fyld. Det er arbejde, der rammer folk, og som de vælger at bruge deres tid på.

Zenia Stampe sagde efter debatten til TV 2: »Jeg er bange for, at AI i fremtiden skaber vores kultur, musik og bøger.« Den fremtid er allerede begyndt. Spørgsmålet er, hvem der fortæller historien, når maskinen gør arbejdet.

Thorborgs bog er den gode nyhed

Her er det, debatten overså. Martin Thorborg har en historie, som mange gerne vil læse, og AI gav ham chancen for at fortælle den selv. Historierne er hans. Han indtalte dem, valgte dem ud, skar omkring 30 procent væk, da den ene AI-redaktør bad om det, og skrev selv kapitlet om sin skilsmisse. Han har lagt hele fremgangsmåden frem, så alle kan se, hvad maskinen gjorde, og hvad han gjorde.

Uden AI skulle han have hyret en ghostwriter til at skrive 96.000 ord, ord for ord. Det havde taget måneder og kostet en faktura, der kunne mærkes. Nu blev bogen færdig på omkring en måned, på både dansk og engelsk. Det er fantastisk.

Det betyder ikke, at ghostwriteren forsvinder. Der vil altid være mennesker, der har brug for interviewet og samtalen, og som opsøger en bestemt forfatters stil til at fortælle deres historie. De to måder vil leve side om side.

AI gav Martin Thorborg chancen for at fortælle sin egen historie. Bjorn Bonebreaker fortæller en maskines.

Er Bjorn Bonebreaker fair?

Bjorn Bonebreaker er en anden sag. Her bruger et menneske ikke en maskine til at fortælle sin historie. Her fortæller en maskine sin egen, bygget på andre kunstneres musik og løftet frem af algoritmer, der belønner det, der trender.

Tænk på de musikere, der har drømt om en karriere hele livet og har brugt år i øvelokalet. De kæmper nu om de samme lyttere som en profil, der kan udgive i et tempo, intet band kan følge. Ifølge en gennemgang af kanalen kom der 22 udgivelser fra maj til september.

Er det fair? Mit svar er nej. Den ene overskygger den andens hårde arbejde og erstatter det, det vil sige at være menneske.

Men sangen rørte mig jo

Man kan indvende, at jeg selv skrev, at sangen rørte mig. Det gjorde den.

Og det gør mig trist, at jeg ikke kan se op til det menneske, der fik mig til at føle sådan. Når en sang rammer, vil man vide, hvem der står bag. Man vil høre dem fortælle, hvorfor de skrev den, og se dem stå på en scene. Her er der ingen. De mennesker, der skriver om deres mødre i kommentarfeltet, ved ikke, hvem de taler til.

Det er virkelig skræmmende.

Hvornår tæller AI-arbejde som rigtigt arbejde?

Stampes spørgsmål er stadig rimeligt, men skillelinjen går et andet sted, end debatten antog. Den går ikke mellem bøger med og uden AI. Den går mellem et menneske, der bruger AI til at fortælle sin egen historie, og en maskine, der fortæller sin egen.

Thorborg står frem med navn og fremgangsmåde. Man kan være uenig i metoden, men man kan efterprøve den, og historien er hans. Det pudsige er, at Zenia Stampe selv brugte AI i mandags til at lave sin pointe om deepfakes. Hun satte sit navn på videoen, og pointen var hendes.

Samme spørgsmål lander i din virksomhed

Det her handler ikke kun om forfattere og musikere. For en lille virksomhed er AI den samme chance, som Thorborg fik. Du kan fortælle din egen historie om dine kunder, dit håndværk og dine beslutninger uden et bureau og et stort budget.

Faldgruben ligger den anden vej. Tekster, som ingen i virksomheden står bag, og som kunne handle om hvem som helst. Jeg bruger samme regel på de AI-systemer, jeg selv driver. Det, en AI laver, skal kunne efterprøves, og der skal stå et menneske bag, som har læst det og svarer for det. Hvordan det flytter jobrollerne, kan du læse mere om under fremtidens arbejde med AI.

Det hjælper at skrive reglen ned, før der opstår tvivl. En AI-politik for medarbejderne kan slå fast, hvem der godkender, og hvad der skal oplyses. De sværere spørgsmål om kredit og ansvar hører til i jeres arbejde med AI-etik.

Den samtale, der mangler

Debatten på DR handlede om, hvorvidt AI må lave kultur. Det gør den allerede. Den vigtige samtale handler om forskellen på et menneske, der bruger AI til at blive hørt, og en maskine, der tager pladsen fra dem, der gerne ville høres.

Når Thorborg og Stampe mødes over den kop kaffe, de begge har sagt ja til, håber jeg, at det er den samtale, de tager.

Kilder

01 / 01

Et øjeblik…

Henter spørgsmål…

1 / 4

Vælg ydelse

Henter ydelser…